Games in a Box kan spilles hvor som helst og når som helst. Det er kun fantasien, som sætter grænserne for, hvor du kan slæbe os hen!
De mobile spilkasser kan ubesværet tilpasses til ethvert program – om det er tætpakket eller ej. Games in a Box passer nemlig som fod i hose til en konfirmation eller et sølvbryllup, hvor du mangler et sjovt indslag, som står i kontrast til de traditionelle og – til tider – liiidt lange taler. Du kan også smide spilkasserne på bordet til en faglig personaledag i din virksomhed, hvor holdånden skal styrkes, eller tage dem med ud under åben himmel sammen med en picnickurv. Games in a Box er den perfekte underholdning, som drysser ekstra krydderi på alle tilværelsens “sider”.
Indendørs og udendørs. Morgen og aften. Sommer og vinter. Hvis du spørger os, er det altid Games in a Box-tid.
Send en forespørgsel via kontaktformularen i bunden af denne side, så vender vi tilbage med en estimeret pris hurtigst muligt.
Lejeperioden er fleksibel og afhænger af dine individuelle behov. Hvis du for eksempel skal på en hyggelig sommerhustur i en forlænget weekend, kan du leje en spilkasse fra fredag til mandag. Det eneste krav er, at kassen lejes i minimum 1 døgn. Den estimerede pris varierer derfor fra person til person, da den stiger eller falder i takt med, at tiden og antallet af spilkasser ændres. Når du har sendt en forespørgsel, sender vi et uforpligtende tilbud med en estimeret pris.
Når den endelige reservation er faldet på plads, modtager du bl.a. oplysninger om, hvor du kan afhente og aflevere spilkasserne. Det er muligt at vælge imellem flere lokatione i Aarhus C.
I øjeblikket kan du vælge imellem to varianter. Disse spilkasser er udvalgt til formålet, da de pga. størrelse og praktiske materialevalg egner sig bedste til at blive hevet med under armen. Ønsker du at aktivere en større gruppe samtidigt, er det muligt at leje flere eksemplarer af Den tossede opfinder samtidigt.
I en rolig forstad til den pulserende storby står der en forladt villa, som alle kender, men ingen ved noget om. Villaen tilhørte engang den excentriske opfinder Lucas Labyrint, som altid var dybt begravet i sin egen lille verden af mysterier. Han fyldte sit hjem med underlige eksperimenter og havde derfor aldrig tid til at forlade husets fire vægge. Efter Lucas Labyrint forsvandt under mystiske omstændigheder, fandt man en farverig kasse under et støvet lagen i stuen. Ingen har formået at åbne kassen siden – og nu er det din tur til at give opgaven et skud! Når alle seks sider er løst, vil kassen åbne sig og afsløre sin inderste hemmelighed.
Hvem ved, måske han har efterladt en besked, et arvestykke eller en kugleskør opfindelse? Pøj pøj!
Byens største energikilde, en avanceret fusionsreaktor, er blevet overtaget af et ondsindet, kunstigt intelligenssystem. Hvis reaktoren overbelastes, vil over halvdelen af byen blive udslettet i en enorm eksplosion. Du og andre eksperter er blevet sendt ud på en desperat mission for at stoppe reaktoren, før det er for sent.
I skal bryde igennem flere komplekse sikkerhedssystemer, undgå fælder og lukke reaktoren ned, før den når til et kritisk punkt. I har kun begrænset tid, og hvert sekund bringer jer tættere på en altoverskyggende katastrofe.
Vil I redde millioner af liv – eller se byen forsvinde i flammer?
Games in a Box kræver ikke store lokaler eller særligt udstyr. Alle nødvendigheder medfølger, hvilket gør både planlægningsarbejdet og oplevelsen mere overskuelig.
Ved leje får du udleveret en guide og et ledetrådshæfte, som sikrer en spiloplevelse uden unødvendige bump på vejen.
Hvis du har inviteret mange gæster, som alle skal prøve kræfter med spilkassen, kan du også genstarte den, så tosset som du vil. Der medfølger nemlig en samlevejledning, der beskriver, hvordan du nulstiller den respektive spilkasse. Der er derfor ingen begrænsninger – du kan snildt prøve kassen 5, 10 eller 20 gange i streg!
Vi sørger for, at det er nemt at fragte spilkasserne fra A til B. Nogle af spilkasserne er produceret i slidstærkt materiale med praktiske håndtag, så du nemt kan bære dem frem og tilbage. Vi pakker de resterende kasser i en praktisk taske, du ubesværet kan svinge over skulderen.
Vi sørger desuden for at organisere løse genstande såsom opladerkabler og fjernbetjeninger, så de er lettilgængelige, når du skal have fingrene i dem.
Hos Games in a Box elsker vi at dyste i alverdens spil – fra et klassisk kortspil til avancerede quizzer og strategiske brætspil. Vi siger aldrig nej til en spiludfordring.
Når du henter en spilkasse hos Games in a Box, pakker vi derfor lidt ekstra under-holdning til dig. Det kan du kaste dig over, hvis du har mere energi og overskud, når du har løst den lejede spilkasse. Vi røber ikke, hvilket spil det er på forhånd, men én ting er sikker… Det skal nok blive sjovt!
Hvis du er interesseret i at tage en spilkasse med på farten, skal du skrive en forespørgsel i formularen herunder. Vi vender tilbage med et uforpligtende tilbud hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig!
